|
|
|
Politiken, søndag den 22. november 2009 Krible-krable: Her lever dine bakterier! Forskere har lavet et kort over, hvor
på kroppen vore bakterier befinder sig.
Tungen har sine særlige arter af bakterier, viser en ny kortlægning af vore bakterier. (arkivfoto) - Foto: MARTIN LEHMANN Vi har dem over alt på kroppen - bakterierne. Nu har amerikanske forskere sørget for, at vi også ved
mere om hvor, de små mikroorganismer mere nøjagtigt befinder sig. I en undersøgelse, der ville få den neurotiske milliardær
Howard Hughes og andre bakteriefikserede personer til at krympe sig, har
forskere fra University of Colorado i Boulder, USA, lavet en slags kort over
vore bakterier. Kortet viser, at der ikke blot er stor forskel på
bakterieforekomsten fra person til person. Der er også betydelig variation fra
sted til sted på kroppen. I den nye undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet
Science Express, havde ni raske forsøgspersoner stillet sig til rådighed, og
de blev undersøgt grundigt for bakterier på 27 forskellige områder. Heriblandt munden, panden, armhulerne, ørekanalerne, hænderne
og næsen. Milliarder af bakterier Forskerne tog prøver fra de enkelte forsøgspersoner over
en periode på tre måneder - i reglen en eller to timer efter, de havde været
i bad. Derpå benyttede de den sidste nye computer- og genteknik
til at tegne en profil af de mikrober, der blev fundet på de enkelte steder på
kroppen. Store forskelle Allermindst variation i bakterietyper fandt man i
mundhulen. Hud på hovedet, herunder panden, næsen, øerne og håret,
var domineret af én bestemt slags bakterier, mens torsoen og benene var
domineret af en anden gruppe af bakterier. Flere spørgsmål end svar »Vi har et enormt antal af spørgsmål at besvare«, siger
en af forskerne, dr. Noah Fierer, til BBC Health. »Hvorfor har sunde mennesker eksempelvis så forskellige
samfund af mikrober? Og har vi hver en bestemt slags disposition for bakterier
fra fødslen - eller udvikler de sig i takt med alderen? Og hvor stor betydning
har de?«, siger Noah Fierer. Flyttede bakterier fra tungen »Måske skyldes det, at de mere tørre områder af huden -
som underarmene - generelt er en mere venlig 'landingsbane' for bakterier«,
lyder vurderingen fra en anden af forskerne, dr. Elizabeth Costello. Bakterier på hænderne Her identificerede de over 4.200 arter af bakterier. Men
kun fem af arterne gik igen hos alle 51 forsøgspersoner. Denne undersøgelse viste i øvrigt, at kvinder har en større
variation af bakterier på deres hænder end mænd. Bakterier skal gøre nytte Tja, forskerne håber på at deres arbejde på et tidspunkt
kan gøres nyttigt i sygdomsforskningen. Og eftersom flere af vore bakterier er med til at holde os
raske, håber forskerne nu på, at det måske en dag bliver muligt at
'transplantere' bakterier hen til de steder på
|