|
|
Nogle sider kræver Acrobat Reader, der kan downloades her bakterier og sundhed svampe plantevækst
Bakterier findes rundt omkring os næsten alle steder ( forsøg 1). Man kan groft opdele dem i tre grupper: nyttige(ufarlige) bakterier, fordærvende bakterier og sygdomsfremkaldende bakterier. Ufarlige bakterier er fx dem, man anvender ved produktion af fødevarer. Det kan være mælkesyrebakterier i syrnede mælkeprodukter. De er med til at give den rette smag, aroma og konsistens. Fordærvende bakterier nedbryder næringsstoffer i fødevarerne og giver dem en ubehagelig lugt og smag. Dette skyldes dannelse af stoffer som fx svovlbrinte og smørsyre. Derfor er det vigtigt at holde fødevarer ved den rette fugtighed og temperatur (forsøg2). Ofte tilsættes et konserveringsmiddel til at hæmme vækst af uønskede bakterier (forsøg3). Antallet af bakterier i fødevarer er meget afhængig af bl.a. opbevaringsforhold - dette kan undersøges i forsøg 4 . Den tredje gruppe af bakterier kan fremkalde sygdom hos mennesker. Bakterielle infektioner kan bekæmpes med antibiotika, men gennem de seneste år er der opstået visse resistensproblemer over for visse antibiotika ( forsøg 5). Colibakterier er naturligt forekommende i menneskets tarmsystem, men fremkalder normalt ikke sygdom. Alligevel undersøger man eksempelvis badevand og fødevarer for colibakterier ( forsøg 6 og forsøg 7) . Dette skyldes, at tilstedeværelsen af coli-bakterier tyder på forurening af ekskrementer fra mennesker og dermed en fare for alvorlige infektioner (eks. salmonella). For at undgå infektioner i fx køkkenet er en god hygiejne nødvendig og evt. brug af desinficerende midler (forsøg 8, forsøg 11). Bakterier er meget små, men kan dog alligevel ikke trænge gennem kondomer. Derfor er kondomer et præventiv ikke bare mht. at blive gravid, men også mht. at overføre visse kønssygdomme ( forsøg 9). I naturen spiller bakterierne en vigtig rolle, når dødt materiale skal nedbrydes. Fx blade i skovbunden og døde alger/dyr på havbunden. Ved nedbrydningen frigøres næringsstoffer, som indgår i naturens kredsløb (forsøg 10). Forsøg 1 Hvor er der bakterier i vore omgivelser Forsøg 2 Hvilke temperaturer tåler bakterier Forsøg 3 Forsøg 4 Forsøg 5 Bakteriers resistens over for antibiotika Forsøg 6 Forsøg 7 Forsøg 8 Bakteriedræbende midler i husholdningen Forsøg 9 Forsøg med kondomer og bakterier Forsøg 10 Forsøg 11 Alkohol som desinfektionsmiddel
Svampe spiller en meget vigtig rolle i naturen som nedbrydende organismer. De kan - som kun få organismer kan - nedbryde cellulose fra planter og træer og bruge den til vækst. Eksempelvis er veddet fra træer utilgængelig som føde for langt de fleste dyr. Men ved svampenes mellemkomst kan veddet "forvandles" til føde af høj kvalitet for dyrene. Svampenes evne til at leve af cellulose kan illustreres ved at lade østershat vokse på papir (forsøg 1 ). Frugtlegemer (eks. paddehatte) fra svampe danner sporer, som modsvarer kvinders og mænds kønsceller. Disse sporer kan vokse og danne et netværk af tråde - et mycelium. På et tidspunkt vil nogle tråde dannet ud fra én spore forenes ("smelte sammen med") med nogle tråde dannet ud fra en anden spore - svarende til en befrugtning. De nye tråde (bestående af dele fra to forskellige mycelier) vil da danne et nyt mycelium, som efterfølgende danner frugtlegemer, som igen danner sporer osv. Man kan forholdsvis let dyrke eftertragtede spisesvampe som østershat og shiitake til spisebrug. Dyrkningsvejledninger til disse svampe kan hentes her: Østershat (på halm/træ, på halm(professionelt)) og shiitake.
Forsøg 1
Planters vækst og formdannelse(morfogenese) styres gennem en balance mellem hovedsagelig to typer af plantehormoner, cytokininer (dannes i rodspidser) samt auxiner (dannes i skudspidser og unge blade) - forsøg 1. Således betegner man traditionelt cytokininerne for skuddannende hormoner og auxinerne for roddannende hormoner. I virkeligheden er dette en forsimpling, idet der i alle tilfælde er tale om en balance. Forsøg 1 illustrerer også, hvordan man forholdsvis let kan klone planter - noget som er betydelig sværere hos dyr . Forsøg 1 Kloning af planten ”Saint Paulia”
|