ØSTERSHAT-DYRKNINGSVEJLEDNING

 

Østershat eksisterer i forskellige arter og typer, der hver har deres optimale dyrkningstemperatur. Vores type hedder "Pleurotus pulmonarius", som i forhold til andre typer har et bredere temperaturområde - danner frugtlegemer fra 6-30 °C - på friland altså i en lang periode - i lukkede rum hele året. Lys er påkrævet 10 timer dagligt i frugtsætningsperioden.

 

Østershat kan dyrkes på halm og løvtræstammer (-stubbe).

 

HALM: Sundt halm af byg, hvede eller frøgræs.

 

a) hele halmballer: For at dræbe konkurrerende uønskede svampesporer, insekter og insektæg samt at "åbne" halmens overflade, underkastes halmen en såkaldt "anaerob fermentering" (iltfri forgæring). Denne foretages ved, at halmen nedsænkes helt under vand (beholder eller kraftig plastsæk) i 14 dage - temperaturen skal være min. 10 °C. Vandet vil i løbet af processen begynde at lugte gennemtrængende, men den skal ikke udskiftes. Efter forgæringen stilles ballen på den lange smalle side i ca. 24 timer, så overskydende vand kan løbe af. Ballen anbringes dernæst på den største side, og med en plantestok el. lign. laves 10-15 huller spredt over ballen i 15-25 cm dybde. Kastaniestore mycelstykker placeres i hullerne, og hullerne lukkes tæt med fugtigt halm. Herefter placeres ballerne i drivhus, garage, kælder, stald el.lign. eller på friland (fugtigt og skyggefuldt),og myceliet vil starte gennemvoksningen, som vil forløbe med forskellig hastighed afhængig af temperaturen, optimalt 20-25°C. Man kan med stor fordel tildække ballen med folie eller anbringe den i en passende plastsæk, temperaturen må ikke overstige 30°C.

Der laves 10-15 huller på 0.5 cm i folien/sækken for at sikre en luftudskiftning.

  

b) løs halm: Forbehandlet halm (se ovenfor) pakkes så tæt som muligt i plastsække. Det er en fordel at snitte halmen i 2-4 cm stykker, og hvis man har mulighed for det, gøres det bedst inden fermenteringen, løs snittet halm fermenteres i ca. 7 dage. Samtidigt med pakningen tilsættes myceliet med ca. 30 g/kg fugtig halm jævnt fordelt i sækken. Sækken lukkes, og der laves 5-10 ca. 0.5 cm huller spredt over sækkens overflade. Hvis man anvender klare plastsække kan gennemvoksningen iagttages. Når denne er afsluttet vil svampene dannes over hele overfladen; i sorte sække dog kun ved de beskrevne lufthuller. Anvender man klare sække, kan det være nødvendigt at lave yderligere huller der, hvor svampene kommer frem Det skyldes, at de dannes over hele overfladen ved klare sække i modsætning til sorte sække, hvor de som nævnt kun dannes ved lufthullerne. Man skærer altså passende huller der, hvor svampene kommer til syne.

 

 

 

ALTERNATIVE FORBEHANDLINGSMETODER:

 

Den beskrevne fermenteringsmetode virker kun tilfredsstillende, hvis temperaturen er over 10 °C og helst endnu højere, desuden er den relativt tidskrævende. Til gengæld er den meget lidt resourceforbrugende og skånsom overfor miljøet. Der findes et par andre metoder, der udmærker sig ved deres hurtighed og som kan gennemføres til alle årstider, til gengæld er de knapt så "økologiske":

 

VARMTVANDSBEHANDLING:

Halmen, der bør være løs, anbringes i en beholder, f.eks. en rengjort olietønde, der tilsættes vand, så halmen er dækket (evt. brug af tung genstand til at holde halmen nede), og med et gasblus el. lign. opvarmes vandet til 69-71 °C og holdes der i ca. 2 timer. Det er vigtigt med et termometer at kontrollere, at temperaturen ikke overstiger 71 °C. Herefter anbringes halmen på et stykke rent plastik til afkøling, og efter at temperaturen er faldet til 30° C eller mindre, podes den med mycel som beskrevet under "fermentering".

 

KALKVANDSMETODEN:

Halmen, gerne løs, anbringes i en egnet beholder og overhældes med en 0,5% kalkvandsopløsning (Ca(OH)2 ), læsket kalk, hvidte-kalk). Opløsningen fremstilles ved f.eks. at opløse 0,5 kg kalk i 100 L vand. Opløsningen skal dække halmen helt, og processen skal foregå i ca. 16 timer. Herefter lægges halmen til afdrypning, hvorefter den podes som ovenfor. Brug gummihandsker under arbejdet, idet halmen og opløsningen reagerer basisk. Kalkvandet bør ikke hældes i kloakken, men ud på jorden, hvor den vil gå i forbindelse med luftens CO2 og danne "jordbrugskalk".

 

Af de nævnte forbehandlingsmetoder kan vi anbefale "fermenteringsmetoden" samt "kalkvandsmetoden". De har begge deres fortrin og negative sider, så det må bero på den enkeltes situation, hvilken der skal anvendes. Derimod forekommer det os, at "varmtvandsmetoden" giver flere problemer med skimmelsvampe end de to andre.

 

 

HØSTPERIODEN kommer i afgrænsede bølger med pauser af varierende varighed imellem (14 dage til 3 uger). Hattene høstes, når kanten er vandret uanset størrelse. Hvis de ikke fortæres straks, opbevares de uvaskede i køleskab så frit som muligt i en skål i op til 7 dage. Man kan også udmærket fryse de ituskårne svampe, ved senere anvendelse kommes de direkte i gryden.

Efter høsten fjernes alle rester (stokrester plukkes ud), da de ellers tiltrækker skadedyr. Halmen vandes kun sparsomt og kun så meget, at overfladen holdes fugtig, det indre af ballen indeholder jo rigeligt med vand.

Den samlede høstperiode vil vare i 2-3 mdr. med de omtalte pauser, og man kan i bedste fald regne med et totalt udbytte på ca. 5 kg svampe per halmballe. Ved anlæg af flere baller/sække med tidsforskydning kan man sikre sig en rimelig kontinuerlig produktion, der afhængig af faciliteter kan foregå også om vinteren, hvis opvarmningsmulighed foreligger.

 

ANDRE SVAMPE: Da luften er fyldt med sporer af utallige svampearter, vil der ofte vise sig andre frugtlegemer på den fugtige halm. Det drejer sig især om arter af blækhat og bægerhat. Disse er let kendelige fra østershat og er uskadelige, men upsiselige.

 

LØVTRÆ: Friskfældede løvtræstammer (over 10 cm i diameter, længde 40-60 cm) eller friske stubbe af samme. Flg. arter er velegnede: bøg, avnbøg, birk, ahorn, poppel, pil, røn og frugttræ.

 

a) Stammer: En ca. 5 cm tyk skive afsaves af den ene ende. Et ca. 0.5 cm lag mycelium lægges på hele snitfladen, og den afsavede skive påsættes med et søm så fast som muligt af hensyn til god kontakt mellem mycel og træ. Snittet aflukkes med bredt tape el.lign. Stammerne anbringes i et rum (20-25°C er den optimale temp., ved lavere temp. går det langsommere) eller hjørne af haven - tildækket med plastik el. anbragt i plastsække. Afhængig af temperatur, fugtighed og træsort gennemvokser myceliet træet i løbet af 4-12 mdr. Herefter anbringes stammerne på et skyggefuldt sted, idet de nedgraves 10-15 cm med den upodede ende - samtidigt fjernes podeafdækningen.

 

b) Stubbe: På friske - max. 3/4 år efter fældningen -løvtræstubbe gror østershat særdeles godt, og samtidigt nedbrydes stubben hurtigt og bekvemt. Stubben podes efter snitflademetoden som beskrevet ovenfor eller ved, at man med et træbor af f.eks. korkprop størrelse borer en række huller 10 cm lodret ned i stubben (jo flere jo bedre). Heri fyldes mycelium, og korkprop isættes - alternativt kan man afdække med en plastsæk. Efter vor erfaring giver snitflademetoden det bedste resultat.

Ligesom ved halmkultur kommer høstperioderne i bølger, blot går der længere tid mellem de enkelte høstperioder ved udendørs trækultur, således opnår man kun 2-3 høst om året.

Inden gennemsavningen/boringen kan man med fordel afvaske podestedet med "klorinvand", man lader herefter overfladen tørre inden savning/boring.

Kulturer(træ el. halm), der anlægges udendørs i efteråret, skal podes 1 måned før frost - hermed er myceliet beskyttet. En rettidigt anlagt efterårskultur har fordelen af høj luftfugtighed, samt at man kan høste tidligt det følgende år. Frostfri opbevaring giver mulighed for podning/dyrkning hele året. Dyrkning på halm er den mest intensive, hvorimod dyrkning på træ for den uerfarne er den sikreste metode.

 

SKADEDYR: Specielt snegle er meget glade for svampe og kan fortære samtlige frugtlegemer på en nat. Snegleværn kan etableres i form af udstrøet kalk, savsmuld, træaske og/eller ved et sneglehegn:

 

                           vinkelliste

                           30-40 cm kantbræt

 

Udendørs kultur på halmballer kan ved kraftigt snegletryk umuliggøres, idet æg lagt i halmen vil betyde fremkomst af snegle senere inden fra halmballen uden chance for afværgning.

 

INSEKTER: Intensiv dyrkning specielt på halm tiltrækker forskellige skadelige insekter, hvis larver fremkommet af æg lagt i halmen undertiden kan volde skade. Det drejer sig især om små fluearter, springhaler samt svampemyg. Deres udbredelse forhindres bedst ved renlighed (fjernelse af henfaldne svampedele) samt opsætning af gule fangplader og/eller fanglygter (indendørs).

 

MUS: er undertiden et problem, specielt ved halmkultur, hvor de går efter podematerialet (lavet på korn). Et godt værn mod både mus og snegle samt jordbårne insekter er at ophænge halmkulturen i loftet, et træ el lign.

 

ALLERGI: Visse mennesker kan udvikle sporeallergi over for svampe.

 

 

BIO-PLANTs produkter er fremstillet på eget laboratorium her i landet. Podematerialet er derfor friskt, hvilket giver en ekstra sikkerhed for et godt resultat i modsætning til tørret mycelium.

Opbevares max. 2 mdr. i køleskab.

 

 

PS. PRØV OGSÅ DYRKNING AF DEN ASIATISKE, BERØMTE OG MEGET SUNDE SHII-TAKE SVAMP, DER DYRKES PÅ TRÆ NÆSTEN SOM ØSTERSHAT.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

BIO-PLANT

Storskovvej 25

5690 Tommerup

Tlf. 64 76 28 14

Fax  64 76 28 32