tilbage

DYRKNING AF ØSTERSHAT

Før man begiver sig ud i de helt store investeringer må man være opmærksom på den store import der netop nu finder sted af Østershatte fra specielt Italien til engros priser på 20-30 kr/kg af en rimelig fin kvalitet. Østershat kan dog dyrkes i mindre målestok uden de helt store investeringer, men det gælder her som ved mange andre biologiske systemer, at hvis produktionen øges stiger samtidigt det biologiske pres på systemet i form af sygdomstryk(andre skadelige svampe), skadedyr(insekter og snegle) samt rent klimatisk betingede ændringer(øget krav til ventilering pga CO2), hvilket altså sammenlagt nødvendiggør øgede krav til dyrkningsfaciliteterne.

Desuden bør man have undersøgt afsætningsmulighederne .

Østershatavl er kendetegnet ved at der er MEGET lille margen mellem succes og fiasko, der er således ikke et´ tilfælde herhjemme, hvor selv den mest rutinerede avler ikke har haft gevaldige problemer, hvilket har resulteret i, at mange har opgivet.

En ting er sikkert, man bliver IKKE millionær ved svampedyrkning, men er man omhyggelig og heldig er dyrkningen både fascinerende og KAN være en udmærket supplement til indtjeningen.

Står man på bar bund uden faciliteter og ønsker at gå i gang med den helt store produktion i eksisterende bygninger, må man regne med en investering på 300.000-500.000 kr, men som sagt, mindre kan gøre det, hvis man begrænser produktionens størrelse, hvilket vil fremgå af den følgende summariske gennemgang.

Østershat findes i forskellige arter og for en kommerciel produktion kommer den brune Østershat (Pleurotus ostreatus) samt den gule (Pleurotus cornucopiae) i betragning, den gule kun i sommerperioden, da den er varmekrævende.

Krav til den optimale produktionsform:

Dyrkningen foregår på halm, alle slags, dog synes havre at være mindre velegnet, frøgræs kan iblandes op til 10%. Halmen skal være sund og tør før opbevaringen. Halmen snittes og fugtes op enten ved overbrusning eller i en beholder,ved overbrusning vendes den ofte og processen tager 1-2 døgn, slutfugtighed ca 75% .

Herefter skal halmen varmebehandles, bedst med damp. Dette forgår i en lukket beholder,evt. den samme man har opfugtet halmen i, ved at man igennem nogle rør i bunden af beholderen leder damp iblandet frisk luft så temperaturen er 60-65 grader, endelig ikke højere. Dampanlægget skal være dimensioneret, så opvarmningen af hele massen kan ske indefor 3-4 timer. Det er vigtigt at hele massen bliver behandlet og når temperaturen i toppen har nået 60-65 grader forsættes behandlingen i 2 -10 timer afh. af halmens kvalitet. Herefter afkøles halmen igen med indblæst atmosfærisk luft der er filtreret.

Når temperaturen har nået 20-25 grader kan halmen podes med svampemycel. Selve dyrkningen foregår bedst i sorte affaldssække: den afkølede halm fyldes i sækkene og presses efterhånden sammen, så meget som muligt, samtidigt tilsættes podematerialet jævnt fordelt i materialet i en mængde svarende til 3-5 % af substratmængden, altså ca. ¾ kg /sæk.

Umiddelbart herefter laves der en del huller i sækken, f.eks. med et 3 tommer søm , i den side af sækken som senere “vender udad “ i dyrkningsrummet. Hullerne skal være jævnt fordelt med ca. 20 cm afstand - de tjener til luftudskiftning og senere vil de tjene som udgangspunkt for selve frugtlegemerne.

Sækkene anbringes på reoler i et “løberum”, tæt sammen ved en temp. på ca 22 grader. Her behøves intet lys og kun meget lidt ventilation .

Efter ca 14 dage har myceliet gennemvokset halmen og er nu klar til at give første hold (bræk) svampe. For at inducere frugtlegemerne flyttes sækkene til et andet rum ved ca 16 grader, med ventilation(luften skal kunne udskiftes 4-6 gange i timen), lys (der skal være lys i 12 timer/døgn)og så meget at man uden besvær kan læse en avis overalt i rummet, samt en luftfugtighed på min. 90 %relativ. Desuden må rummet ikke fyldes mere end max. 1/5 af kapaciteten - der skal altså være masser af luft omkring reolerne. Selve dyrkningsrummet stiller altså krav til temperaturstyring, ventilation med tilhørende befugtning. Desuden bør det være tæt for at forhindre insekter i at trænge ind. Bemærk at de store krav til ventilation gør det rimeligt dyrt mht. opvarmning i vinterperioden.

Ca 14 dage efter at sækkene er blevet flyttet vil de først frugtlegemer vise sig i de føromtalte huller. Svampene kommer ud i klaser, der først viser sig som en lille nålepude, og som vokser til en anseelig størrelse, og på det rette tidspunkt høstes hele blokken og anbringes straks på køl, bedst 2 grader. Så hurtigt som muligt herefter, max 2 dage, skal de vidresendes.

Afhængig af aftale, kvalitet af blokkene etc. kan man vælge at sælge blokkene hele(dette fordrer en meget høj kvalitet) eller blokkene skal skilles ad i enkelte svampe, stilkene afkortes og afpudses.

På de afhøstede sække fjernes alle stokrester etc. og de lades i ro i 14 dage til 3 uger, hvorefter næste hold(bræk) spontant kommer frem. Processen gentager sig og principielt kan man høste op til 5 gange, i praksis viser det sig dog at de flest foretrækker kun at høste 2 gange, da udbytte og kvalitet herefter falder, ligeledes opformeres skadevoldere såsom trichoderma svampe samt svampefluer og -myg. DER ER MEGET VIGTIGT AT HOLDE SKADEGØRERNIVEAUET PÅ ET MEGET LAVT NIVEAU VED INTENSIV PRODUKTION, der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse!!!!!!!

I praksis må man regne med et udbytte på max 5 kg svampe/sæk, fordelt over 2 høst, samlet kulturtid 2.5 mdr.

En del mennesker udvikler sporeallergi overfor specielt Østershat og selvom kulturformen til halm er udvalgt for lille sporeproduktion, er det nødvendigt at bære åndedrætsværn under plukning/rengøring etc. i dyrkningsrummet.

Når sidste bræk er taget tømmes sækkene fjernt fra dyrkningsrummet og der rengøres grundigt.

Hvis man har lyst til at forsøge sig med Østershatproduktion, men ikke vil binde sig i store investeringer, kan det lade sig gøre at dyrke svampen i mindre målestok, uden de ovenfor omtalte faciliteter, blot må man huske, at jo mere intensivt jo større krav er der.

Istedet for dampbehandling af halmen kan man underkaste halmen en fermentering: den snittede halm anbringes i en egnet beholder der fyldes helt med vand, så halmen er fuldstændig dækket, vandet skal være ca 20 grader varmt. Her står halmen nu i 7-10 døgn, vandet skal ikke udskiftes. Efter endt forgæring afdrænes vandet og halmen podes som ovenfor beskrevet. Denne form sætter naturligvis sin begrænsning i mængde, men har man rådighed over et opvarmeligt rum kan man uden dyrt ventilationsudstyr og blot ved at holde en høj fugtighed ved simpel overbrusning, dyrke svampe i et vist omfang: de dyre krav til ventilation etc.er en følge af ønsket om meget intensiv dyrkning.F.eks. stiger CO2 indholdet i dyrkningslokalet dramatisk ved høj produktion, idet ca 50% af substratmassen ender som CO2!!! - denne skal væk, der må max. være 1000 ppm CO2 i dyrkningslokalet, ved lavere dyrkningsintensitet forsvinder den mere eller mindre af sig selv.

Endelig er der så hobbyniveauet, hvor man blot opfugter et par halmknippe, poder dem som omtalt og stiller sækkene et “egnet” sted.

Som det fremgår er der muligheder på mange niveauer at blive svampeavler, blot skal det igen pointeres at på et højt kommercielt niveau kræves der investeringer, OG DISSE ER IKKE GARANTI FOR ØKONOMISK SUCCES, dette skrevet med tanke på de mange penge der har været mere eller mindre forgæves investeret i Østershatdyrkning gennem årene.

Pris for mycel: 86 kr/5l eller 4 kg + moms, svarende til 6-7 sække substrat.