|
|
|
BAKTERIER I JORD/VAND Formål: At bestemme mængden af bakterier i jordprøver og/eller vandprøver. Materialer: LEVERES: 30 agar-plader (petriskåle med agar /5 pr. hold), sterilt vand LEVERES IKKE: sterile pipetter (0,100 mL, 1 mL og 10 mL ), 7 sterile reagensglas med propper pr. hold, drigalskispatel (eller en L-formet glaspind). Bestil klassesæt her Fremgangsmåde: Bakterier spiller en væsentlig rolle i naturen, idet de kan nedbryde organiske stoffer (f.eks. fra døde blade og døde dyr) og derigennem afgive næringsstoffer til plante-/algevækst. I forsøget kan man undersøge mængden af bakterier i forskellige steder i naturen og sammenligne resultaterne med en forventet nedbrydningsaktivitet. Eksempelvis kan man undersøge bakteriemængden i sandjord og muldjord - eller man kan undersøge bakteriemængden ned gennem en vandsøjle fra top til bund. Bakteriemængden bestemmes ved optælling. For at gøre det må man lave en fortyndingsrække. Den generelle metode er følgende: Reagensglas og pipetter steriliseres før forsøget ved opvarmning i ovn ved 150 oC i to timer. I et reagensglas (kaldet stamopløsningen) ”opløses”
0,1 g jordprøve i 10 mL steriliseret vand. Undersøger man vandprøver blander
man 1 mL prøve med 9 mL steriliseret vand. Stamopløsningen rystes
grundigt. I 6 reagensglas afpipetteres 9 mL steriliseret vand. Fra stamopløsningen (evt. rystes den først) overføres 1 mL til reagensglas nr. 1 og det rystes. Dvs. at stamopløsningen nu er fortyndet 10 gange. Fra reagensglas nr. 1 overføres 1 mL til reagensglas nr. 2 og det rystes. I reagensglas 2 er stamopløsningen fortyndet 100 gange. Proceduren gentages til og med reagensglas nr. 6.
0,1 mL fra reagensglas nr. 3 overføres til en agarplade og fordeles jævnt ud over pladen med en drigalskispatel og fortyndingsfaktoren skrives på bunden. Det samme gøres med reagensglas nr. 4, 5 og 6. Før den enkelte spredning med drigalskispatelen skal denne steriliseres ved opvarmning over en bunsenbrænder Den 5. agarplade er kontrol. Herpå fordeles 0,1 mL steriliseret vand. Resultatbehandling
Af statistiske årsager skal koloniantallet ligge mellem 25 og 250 for at pladen ”gælder”. Derudover skal man også overbevises om, at bakterietallet falder med fortyndingen. Hvis det ikke sker, kan man regne med, at der er sket fejl undervejs. Eks.
Man ser at der er færre bakterier med stigende fortynding. Det er altså i orden. Den eneste plade, der ligger inden for tælleområdet, er den i midten. antallet af bakterier pr. g jord er: antal kolonier x fortyndingsfaktoren x
1000 Grunden til, at der multipliceres med 1000, er flg.: Der er ”opløst” 0,1 g jord i 10 mL vand, dvs. 0,01 g pr. mL. Nu overføres der 1/10 mL (0,1 mL) til de efterfølgende reagensglas - svarende til 0.001 g jord. Derfor faktoren 1000.
I ovenstående eksempel er der 210 000 000 bakterier pr. g jord (eller 21 000 000 pr. mL vand hvis man anvender 1 mL vandprøve) Kommentarer Forsøget kan udvides. Eksempelvis kan man undersøge bakteriemængden i en kompostbunke efterhånden som tiden går. Her kan man også undersøge hvilken betydning vand eller tilgængeligheden af luft har for nedbrydningsaktiviteten i komposten. |