tilbage

                                                                                  

COLIBAKTERIER  

Formål:  At påvise tilstedeværelsen af colibakterier i miljøet omkring os eks. i nærheden af et spildevandsudløb eller i et levnedsmiddel. Colibakterier er tarmbakterier og ikke sygdomsfremkaldende (med få undtagelser). Men tilstedeværelsen af dem i miljøet vidner om kontakt med afføring. Vækst af colibakterier på McConkeyagar giver agaren en gul farve (en farveskift fra blå til gul). Ved vækst på disse plader er det meget sandsynligt, at der er colibakterier i prøven. Dog kan man ikke være 100 % sikker, da enkelte andre bakterier også kan leve på disse plader.

Læs evt. artiklerne "Drikkevand fyldt med coli-bakterier" og "Derfor kom der E. coli-bakterier i københavnernes drikkevand"

.

Materialer:. Leveres: Petriskåle med  McConkeyagar (agarplader)  /3-4 pr. hold  og sterile tandstikkere

Bestil her

 Fremgangsmåde: Den ene agarplade tager man slet ikke låget af. Den fungerer som kontrol - der må ikke være bakterievækst på denne plade.

Med de andre plader er man frit stillet. Husk at låget kun må være af i en meget kort tidsrum. Man kan eksempelvis undersøge badevand, drikkevand, toiletvand, vand fra et renseanlæg mm.  Med en steril tandstikker overføres lidt vand til agarpladen og udstryges med let hånd på agaren. Petriskålene stilles på et lunt sted (30°C) - ved lavere temperatur skal agarpladerne stå i længere tid. Pak evt. pladerne ind i folie for at undgå udtørring.

Efter de to døgn undersøges pladerne for kolonier.

 

Spørgsmål og kommentarer: 

Enkelte andre bakterier kan også danne kolonier på McConkeyagar, men det er overvejende sandsynligt, at en bakterievækst skyldes colibakterier. Det skyldes tilstedeværelsen af et stof i agaren, som hæmmer væksten af andre (de fleste) bakterier end netop colibakterier,

 Er der vækst på kontrolpladen?

 Er der kun bakterier på pladen, eller er der fx også svampe? 

Evt. kan bakterierne iagttages i mikroskop – colibakterier er stavformede. Placér en dråbe vand på et objektglas. Overfør med spidsen af en tandstikker lidt bakteriemateriale fra agarpladen til vanddråben. Man vil se, at bakterier er uhyre små, og evt. kræves der en forstørrelse på 1000x og med brug af emersionsolie.