|
|
|
COLI BAKTERIER I VAND Formål: At bestemme antallet af colibakterier i spildevand (eller evt. vand fra badestrand). Læs evt. artiklen "Drikkevand fyldt med coli-bakterier" og "Derfor kom der E. coli-bakterier i københavnernes drikkevand" . Materialer: Til én test. LEVERES : 6 reagensglas med 9 mL sterilt vand (et i overskud),17 reagensglas indeholdende 6 mL sterilt vækstmedie til colibakterier samt et Durhamglas (der er to glas i overskud). LEVERES IKKE: Steril(e) 1 mL pipette(r) Bestil her Fremgangsmåde: Metoden er en statistisk metode (det mest sandsynlige antal – most probable number) og ikke en direkte optælling. Fremgangsmåden er delt i to: en fortyndingsrække og en podning. FortyndingsrækkenFem reagensglas med 9 mL sterilt vand stilles op. Til det første reagensglas tilsættes 1 mL vandprøve (dvs. en fortynding på 10 x) og glasset rystes. Pipetten steriliseres ved opvarmning, eller der anvendes en ny steril pipette. Dernæst overføres 1 mL fra glas nr. 1 til glas nr. 2 (dvs. en fortynding på 100 x), og glasset rystes. Denne procedure fortsætter til og med reagensglas nr. 5, hvor fortyndingen er på 100 000 x.
PodningUd fra hver af de seks fortyndinger podes 1 mL ud i tre reagensglas indeholdende et substrat til specifik vækst for colibakterier samt et durham glas. Dvs. der skal anvendes 3 x 5 reagensglas med vækstmedie. På hver række á tre glas noteres fortyndingen af den ”bakterieopløsning”, glassene skal podes med. Efter podningen vendes glassene mindst to gange, og indtil det lille Durhamglas er fyldt med væske. Vækstglassene stilles et lunt sted (30°C). Efter to døgn noteres, i hvilke glas der er foregået bakterievækst. Bakterievæksten registreres ved tilstedeværelse af luft i det lille glas og ved farveskift i vækstmediet. Farveskiftet til gult viser udskillelse af syre.
Resultatbehandling I vurderingen af bakterieantallet bruges tre på hinanden følgende fortyndinger med bakterievækst. I disse tre fortyndinger skal den svageste fortynding med bakterievækst være repræsenteret og også (om muligt) fortyndingen uden vækst. Den talkombination, man derved får frem, skal anvendes i nedenstående tabel (Most Probable Number-indeks) og man får da bakterieantallet frem ved at multiplicere tabelværdien med fortyndingsfaktoren for den midterste fortynding af de tre. Eksempler. Eks. 1
MPN ifølge tabellen nedenfor 0,43. Antal colibakterier pr. mL er 0,43 * 100 = 43 pr. mL spildevand.
Eks. 2
MPN iflg tabellen nedenfor 1,5. Antal colibakterier er 1,5 * 10000 = 15000 pr. mL spildevand KommentarerMetoden bestemmer antallet af coliforme bakterier. Dvs. colibakterier og deres nærmeste slægtninge. Fælles for dem er, at de findes i fordøjelsessystemet hos varmblodede dyr. De er som oftest ikke i sig selv sygdomsfremkaldende, men deres tilstedeværelse kan tyde på forurening fra ekskrementer og derved af sygdomsfremkaldende bakterier som fx salomonella. Fælles for de coliforme bakterier er, at de kan bruge lactose som energikilde og udvikler syre og gas i deres stofskifte. Syreudviklingen registreres som et farveskift i vækstmediet (pH-indikator) og gassen ses i Durham-glassene. Foruden vand kan metoden også anvendes på fx madvarer. Se også forsøg 4. Tabel, der angiver MPN for forskellige kombinationer af positive glas
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||