KONSERVERING
Formål: At undersøge hvordan bakterievækst i
praksis kan hæmmes. Det er ikke muligt at se, om bakerierne er dræbte, eller
om deres vækst er hæmmet.
Materialer: Petriskåle med agar (YPG) (mindst 2 pr. hold ), bakterier (Pseudomonas fluorescens), sterile tandstikkere til udstrygning af bakterier, pincet, skalpel, forskellige konserveringsmidler (eks. atamon, salt, benzoesyre mm.) og et køleskab.
LEVERES: Agarplader, bakteriekultur, tandstikkere
Bestil her.
Fremgangsmåde: Holdet skal bruge et antal petriskåle svarende til det antal konserveringsmidler, det vil teste. Evt. kan man anvende en agarplade til at teste to konserveringsmidler. Udstryg bakterierne på petriskåle med en steril tandstikker (den brede ende). Udstrygningen kan fx angive et stort kryds med centrum i midten af skålen.
Nu laves der et hul i agaren over ”krydset”. Det kan gøres ved at udskære en kvadrat på ca. 0.5 x 0.5 cm med en skalpel, evt. kan man anvende et korkbor. I hullet fyldes nu det konserveringsmiddel, man ønsker at teste.
For eksempel kan man teste salt: Tag lidt salt og fyld hullet op.
Stil skålene et lunt sted (ca. 30 °C) - ved lavere temperatur skal agarpladerne stå i længere tid. Pak evt. pladerne ind i folie for at undgå udtørring. Efter to dage undersøges, om midlet har været bakteriedræbende. Har midlet bakteriedræbende (eller væksthæmmende) evne, er der et område omkring hullet uden bakteriekolonier.
En agarplade med bakterier stilles i køleskab for at demonstrere kulde som en konserveringsmetode.
Spørgsmål:
Er det en rimelig antagelse, at jo større
”bakterietom” zone omkring hullet, jo bedre er midlet til at dræbe bakterier?
Hvorfor kan salt have en konserverende evne (svært spørgsmål)?
Hvorfor bruger man ikke antibiotika som konserveringsmidler?
START EFTER TO DAGE
Bakterier i et kryds Hul med fx atamon
Bakteriekolonier Zone med
væksthæmning